Supplement
Efter at ”Rygrad” er udkommet, er der fremkommet en række hidtil helt ukendte billeder af Holger Hattesen.
Som man kan læse i bogen, var HH et meget politisk menneske der også engagerede sig i forbindelse med tressernes ungdomsoprør. Hidtil så det dog ud, som om det ikke havde genspejlet sig i hans kunstneriske værk.
Men nu er der dukket en mappe op, som har ligget i Aarhus siden slutningen af 60erne eller starten af 70erne. I gemmerne fra det tidligere ”Galleri 14” var der bevaret en række pennetegninger, der bl.a. beskæftiger sig med statens hårde hånd overfor datidens ungdomsoprør og krig.
Klik på billedet til venstre for at se sider med billederne. De kan printes ud som supplement til bogen.